Der har stået europæisk topfodbold på menuen i denne uge, hvor gruppespillet i både Champions League og Europa League er blevet skudt i gang.

Af Anders Lang Jensen

 

Torsdag aften blev første spillerunde i Europa League afviklet, hvor FC København blandt andet spillede 1-1 med russiske Zenit Skt. Petersborg hjemme i Telia Parken.

Foruden de danske FCK-spillere er 18 øvrige spillere dog også i spil til minutter i Europas næstfineste klubturnering, og én af dem gjorde sig faktisk fortjent til at komme med på UEFA’s udvalgte 11, der udgør rundens hold efter første spillerunde.

Der er tale om den tidligere AaB-spiller Joakim Mæhle, der til dagligt spiller i belgiske Genk, som vandt med 2-0 over svenske Malmö FF. Den danske forsvarsspiller spillede en stærk kamp for belgierne og det har altså udmøntet sig i en flot hæder. Hele holdet kan ses nedenfor.

UEFA’s Rundens Hold i Europa League – 1. spillerunde

Målmand: Denis Scherbitski (BATE Borisov)

Højre back: Joakim Mæhle (Genk)

Centralt forsvar: Enzo Roco (Beşiktaş)

Centralt forsvar: Aleksandr Martynovich (Krasnodar)

Venstre back: Mikael Lustig (Celtic)

Højre midtbane: Raphinha (Sporting CP)

Central midtbane: Éver Banega (Sevilla)

Central midtbane: Kai Havertz (Bayer Leverkusen)

Venstre midtbane: Izet Hajrovic (Dinamo Zagreb)

Angriber: Wissam Ben Yedder (Sevilla)

Angriber: Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal)