Stig Tøfting vil hjælpe dommerne med et fremtidigt videosystem, der skal afdække eventuelle fejlkendelser.

Stig Tøfting

– Jeg er en varm fortaler for et videosystem. Dette vil give dommerne mulighed for at studere afgørende episoder, og hvis det var mig, ville jeg da bruge min Viaplay-konto i pausen til lige at spole 1. halvleg igennem.

Således skriver den tidligere AGF-spiller, Stig Tøfting, i en klumme i Ekstra Bladet. Hans forslag om et videosystem kommer en række afgørende dommerfejl i de seneste Superliga-kampe. Løsningerne ligger lige for, mener Tøfting. Med videosystemet kan man fjerne fokusset fra fjerdedommerne.

LÆS OGSÅ: Der er noget galt med Luis Suarez

– Man kunne jo bede fjerdedommeren om lige at notere, at der er en ting efter 22 minutter og 43 sekunder, vi lige skal se igennem – i stedet for at vedkommende står limet derude, som Bent Betjent og mest er beskæftiget med at påtale, når trænerne bevæger sig en millimeter uden for det tekniske felt, mener Tøfting, der uddyber sin idé:

LÆS OGSÅ: Grineren: Wayne Rooney bruger GoT-navn, når han spiller FIFA online

– Danske dommere har det sorte bælte i mangel på fingerspidsfornemmelse, og jeg tænker tit, at de ville komme længere ved at lægge en hånd på skulderen af en spiller, der er ved at kamme over, og sige: Næste gang, så … For i min verden skal der lidt mere til det andet gule kort end det første. Jeg siger ikke, at danske dommere er dårlige. Der er masser af eksempler på fremragende præstationer, og se bare, hvor godt de kan dømme i et derby med 30.000 tilskuere eller i en pokalfinale. Jeg synes bare, de skal have noget hjælp!

Stig Tøfting har en fordel som spiller for blandt andet AGF, OB, HSV og Bolton Wanderers. I øjeblikket fungerer han som ekspert på Viasat, hvor han kommenterer en række Superliga-kampe.

LÆS OGSÅ: Datoen er sat: Se hvornår Pogba gør comeback for United