Chelsea møder Leicester City i Premier League i aften, i en kamp, hvor der er byttet komplet om på rollerne. Virkeligheden, for de to hold, er helt anderledes end i sidste sæson. Vi sammenligner holdene og de bærende kræfter på begge mandskaber.
Halvvejs inde i sæsonen møder Premier Leagues nummer 15 mandag aften Premier Leagues nummer 3. De to hold er Chelsea og Leicester City. Umiddelbart skulle man tro, at plads nummer 3 ville tilfalde sidste sæsons mestre fra Chelsea og at plads nummer 15 tilhørte oprykkerklubben fra forrige sæson, Leicester City. Rollerne er dog byttet komplet om i aftenens brag, der finder sted på Filbert Way, som Leicesters hjemmebane.
Læs også: Christian Eriksen: Derfor valgte jeg Chelsea fra
Virkeligheden er nemlig en helt anden. Klubben med danskeren Schmeichel på mål, ligger i øjeblikket nummer 3 i den bedste engelske række med kun 21 indkasserede mål og 32 scorede. Til sammenligning har London-klubben kun formået at nette sølle 17 gange, mens målmand Begovic har måtte hente bolden ud af netmaskerne 24 gange i løbet af de 15 spillede kampe.
Verdenklassespillere mod middelspillere?
Man kan med pæne ord sige, at der er problemer hos The Blues, som Chelsea også kaldes. Pointene på tavlen mangler og de interne konflikter, spillere og trænere imellem, bliver tydeligere og tydeligere. Et eksempel er Diego Costas skamfulde reaktion, da han i en kamp bliver udskiftet. Men det er ikke kun Costa, der er problemet, da alle Chelseas stjernespillere underpræsterer, herunder Eden Hazard, Oscar og Pedro.
Modsat kører det på skinner for Leicester City, der ikke har tabt de sidste 8 kampe, som både har talt Manchester United og Southampton. Man kan sige, at klubben med den himmelblå-trøje, ud fra spillermateriale, i den grad overpræsterer. Jamie Vardy på angriberposition banker mål ind, mens Diego Costa brokker sig over at blive bænket, fordi han ingen mål laver.
Læs også: Liverpool øjner talentrov i Chelsea
Nu vi er ved det, kan vi lige så godt få de kolde facts på bordet. Jamie Vardy har scoret 14 mål i Premier League, hvoraf 11 af dem var i træk. Gæt, hvor mange Diego Costa har puttet ind. Kun sølle 3 mål, og han var altså ligaens topscorer i sidste sæson.
Hvad man hurtigt kan komme til at grine hånligt af er, at Vardys løn er betydeligt lavere end Costas. Vardy kan hæve, hvad der svarer til cirka 100.000 kroner om ugen i banken, mens Costa kan gange det tal med cirka 19, fordi ugelønnen for hans vedkommende ligger på omkring 1,9 millioner kroner.
På de næste sider fortsætter sammenligningen, bare med andre spillere. Brug piletasterne herunder