Everton er i gang med ganske god sæson i dette års Premier League. Og især Bolasie og Lukaku har imponeret med deres samarbejde. Og der ligger muligvis en større grund til det gode spil. Det fortæller Bolasie til Liverpool Echo.

Af Anders Lang Jensen

LIVERPOOL, ENGLAND - OCTOBER 30: Romelu Lukaku (R) celebrates his goal with Yannick Bolasie during the Barclays Premier League match between Everton and West Ham at Goodison Park on October 30, 2016 in Liverpool, England.  (Photo by Tony McArdle/Everton FC via Getty Images)

Photo by Tony McArdle/Everton FC via Getty Images

I dette interview bliver den offensive dribler spurgt ind til samarbejdet med brølstærke Romelu Lukaku. Og svaret kommer som en lille overraskelse.

”Vi snakker sproget Lingala på banen”, fortæller den nytilkomne spiller hos Everton. Begge spillere er opvokset i Europa, men har stærke rødder fra Congo. Derfor kan de sproget, og det ligner en fornuftig ting.

”Det hjælper virkelig at snakke Lingala med Lukaku. Der er nok ikke mange forsvarsspillere i Premier League, der kan snakke Lingala. Det giver os en stor fordel”, slutter driblekongen Bolasie.

De to offensive spillere har fundet nøglen i jagten på succes. Modstanderen skal ikke kunne forstå dig!