Den nuværende kaptajn for Watford, Troy Deeney, har talt med BBC Radio 5 angående hans forhold til den tidligere træner, Walter Mazzarri, der nu står i spidsen for Torino.

walter mazzarri troy deeney

Troy Deeney mener, at Walter Mazzarri lyver. Foto: Getty Images

Den engelske angriber havde en del ting at kritisere sin tidligere træner for. Blandt andet beskylder han ham for at lyve og at sælge ham imod hans vilje.

– Under Mazzarri, blev fodbold bare et arbejde for mig. Vi kom ikke godt overens, og vi fik en dårlig start. Jeg prøvede altid at være respektfuld. Nogle gange, når jeg scorede, og holdet vandt, kunne jeg finde mig selv sidde på bænken i den næste kamp.

Deeney: Mazzarri prøvede at sælge mig bag min ryg

– Jeg spurgte ham, om jeg havde gjort noget forkert, og han svarede ‘nej, du var fantastisk’. Jeg havde brug for svar, men fik dem aldrig. Han prøvede også at sælge mig i løbet af transfervinduet i januar, som jeg ikke brød mig om.

– Jeg spurgte ham faktisk, om jeg var sat til salg, og han svarede: “Nej. Vi har brug for dig. Du er kaptajnen.” Men han talte bag om ryggen på mig, han var i gang med at sælge mig, afslutter angriberen.

LÆS OGSÅ: Asensio: Sådan sagde jeg farvel til Cristiano Ronaldo