Ukrainsk fodbold er på vej frem, og det med hastige skridt. I sidste sæson spillede det ukrainske hold Dnipro sig helt til semifinalen i Europa League, hvilket må siges at være det største for ukrainsk fodbold siden Shakhtar Donetsk vandt samme turnering i 2009.

Læs også: Schneiderlin til Manchester United er en ‘done deal’

Og netop Shakhtar Donetsk har siden de første gang rigtigt brød igennem, i 2001/02-sæsonen med et ukrainsk mesterskab, produceret nogle bemærkelsesværdige spiller, som er blevet solgt videre til større klubber rundt om i Europa. Dette er bare den naturlige fødekæde; de større klubber køber bedste spillere hos de lidt mindre klubber. Denne fødekæde har Shakhtar mere eller mindre accepteret og nu har squawka.com sammensat en hold, som viser hvordan holdet ville have set ud, hvis de havde beholdt deres stjernespillere gennem tiden.

Målmand: Andriy Pyatov

pyatov

Vi starter ud med målmanden Andriy Pyatov, som faktisk ikke lever op til holdets krav; at være solgt videre til en større klub. Pyatov er nemlig holdets nuværende målmand og har været det siden 2007, hvor det siden da, er blevet til mere end 240 kampe og i sidste sæson holdt ukraineren målet rent i fire ud af otte Champions League-kampe. Grunden dette valg, er, at squawka.com ikke har kunnet finde en målmand, som har været solgt videre til en større klub.

Læs også: Cech-erstatning? Vi giver dig her fire realistiske bud som ikke er Begovic

Højre back: Darijo Srna

srnaDet har ikke været muligt at finde en kandidat på højre backen som lever op til førnævnte krav, men så kan man alligevel sige, at holdets nuværende højre back Darijo Srna, opfyldet lidt at kravene. Igennem sine 12 år i klubben har kroateren nemlig været sat i forbindelse med mange storklubber, herunder Chelsea og Manchester City. Srna er 33 år og anfører for både Shakhtar Donetsk og Kroatiens landshold. Hvis han ville, havde han allerede spillet i en større klub, men det er altså loyaliteten, der sejrer og det belønner squawka.com med en plads på holdet.

 

 

Midterforsvarer: Oleksandr Kucher

olek

Igen er det loyaliteten kombineret med en manglende spiller, som opfylder kravene, som bestemmer, at Oleksandr Kucher har fået en plads på holdet. Oleksandr Kucher er 32 år, har spillet i klubben siden 2006 og kan også spille defensiv midtbane, hvis det er nødvendigt.

 

 

 

Midterforsvarer: Yaroslav Rakitskiy

ukrainere

Som i kan læse indtil videre, er Shakhtar Donetsk ikke specielt gode til at producere målmænd og forsvarsspillere som er solgt videre, og midterforsvarer nummer to, Yaroslav Rakitskiy, er heller ingen undtagelse. Rakitskiy er holdets nuværende midterforsvarer og har været i klubben igennem hele sin professionelle fodboldkarriere, som startede i 2009. Nu er ukraineren 25 år, så mon ikke han i fremtiden får en ny arbejdsgiver, som er i den høje ende af tabellen over store klubber?

Venstre back: Razvan Rat

rat

Til at fuldende forsvaret har squawka.com valgt at sætte Razvan Rat på venstre back og han er faktisk den eneste i forsvaret, som opfylder kravene omkring det at være solgt videre fra Shakhtar Donetsk. Rumæneren spillede for klubben i ti år fra 2003 til 2013, da West Ham United i den engelske Premier League købte spilleren. Efter kun en sæson i det engelske skiftede venstre backen til Rayo Vallecano, med begrænset succes og efter kun seks måneder i Spanien gik turen til Grækenland og PAOK, hvor han spiller lige nu.

 

 

 Defensiv midtbane: Fernandinho

fernandinhoNu kommer vi til den første rigtige stjernespiller. Fernandinho har siden skiftet væk fra Shakhtar Donetsk i 2013 til Manchester City, været en vigtig brik hos manager Manuel Pellegrini, hvor han har fungeret som den holdende midtbanespiller af ham og Yaya Toure. Igennem otte år hos ukrainerne nåede Fernandinho 284 kampe og en plads i fansenes hjerter. Brasilianeren spillede også nogenlunde for landsholdet under sidste sommers VM, men på dette hold, og i den blå del af Manchester, opnår han aldrig samme stjernestatus som han havde tilbage i Shakhtar Donetsk-tiden.

Defensiv midtbane: Anatoliy Tymoshchuk 

Tymoschuk

Anatoliy Tymoshchuk er en af de spillere som Shakhtar Donetsk ikke solgte videre til en større klub, eller det mener squawka.com i hvert fald ikke. For da den ukrainske klub lod Tymoshchuk gå i 2007 gik turen til Zenit Saint Petersburg, som i størrelse nogenlunde minder om Shakhtar Donetsk. Men den ukrainske landsholdsspiller lever stadig op til kravene for en plads på holdet, fordi han i 2009 blev solgt til Bayern München, som må siges, at være en kæmpe klub. Det er nok tiden i det tyske, og hans markante frisure, som folk rundt omkring i verden kender ham for.

 

 

Højre kant: Douglas Costa

Douglas_Costa2013

Douglas Costa er fulgt i Tymoshchuks fodspor og skiftet til mægtige Bayern München, i en handel som blev bekræftet den 1. Juli 2015. Måske har Shakhtar Donetsk noget for brasilianere, for højre kanten er holdets anden spiller fra det sydamerikanske land. Han blev hentet til klubben i 2010 fra barndomsklubben Grêmio, som en noget ukendt spiller, og dengang så mange eksperter, købet af Costa, som usikkert. Den 24-årige har lukket munden på kritikerne, og det er nu resulteret i en kontrakt med en af Europas største klubber, hvor det bliver særdeles spændende at se, hvad Pep Guardiola kan få ud af ham.

Offensiv midtbane: Henrikh Mkhitaryan 

Henrikh_Mkhitaryan

Henrikh Mkhitaryan er endnu en af Shakhtar Donetsks midtbanespillere, som er skiftet til Tyskland. Han valgte dog ikke mesterskabsholdet Bayern München til forskel for de andre, blev Borussia Dortmund stationen for armenieren i 2013. 26-årige Mkhitaryan har været fantastisk for Dortmund, men det er intet i forhold, hvad han opnåede hos ukrainerne. Her spillede han 72 kampe og scorede imponerede 38 mål. Med den offensive midtbanespillers unge alder og allerede bevist kvalitet, siger mange eksperter, at han har, hvad der skal til, for at blive en legende i Tyskland.

 

 

Venstre kant: Willian

willian

Willian er måske ikke den bedste spiller i Chelsea lige nu, hvor Eden Hazard høster meget ros og anderkendelse, men han er stadig en glimrende fodboldspiller. I seks år, fra 2007 til 2013 spillede brasilianeren for Shakhtar Donetsk og her var Willian niveauer over de andre på holdet og i den ukrainske liga. Venstrekanten nåede 222 kampe, inden oliestærke, storsatsende og russiske Anzhi Makhachkala kom på banen og tilbyd ham en kontrakt, han ikke kunne sige nej til. Det blev til et halvt år i selskab med verdensstjerner som Samuel Eto’o, inden klubbens projekt gik i vasken. Herefter kom Jose Mourinho på banen og siden vinteren 2013 har Willian optrådt i blå trøjer.

Angriber: Luiz Adriano

adriano

Som rosinen i pølseenden er Luiz Adriano, og for at det ikke skal være løgn, er han også brasilianer, altså den fjerde af slagsen på holdet, som geografisk kommer fra Ukraine. Angriberen er måske en af de mest undervurderede i hele Europa, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at italienske AC Milan i dette transfervindue har købt ham. Det mærkelige er, at det ikke er sket før. Siden 2007 har angriberen med det kendte efternavn bombet mål ind og i alt, er det blevet til 129 i 266 kampe, som gør ham til klubbens mest scorende spiller nogensinde.

 

 

Hvilken spiller er din favorit på holdet? Giv os gerne dit bud i kommentaren