Vedligeholdelse af fodboldstøvler – Sådan gør du!

Vedligeholdelse af fodboldstøvler forlænger levetiden

Når man har købt nye fodboldstøvler, vil man helst have at de skal holde så lang tid som muligt. Hvis man vil forlænge sine fodboldstøvlers levetid, så skal man huske at vedligeholde dem.

Fodboldstøvler skal egentlig behandles som alt andet fodtøj når det kommer til pleje, men man må godt lige give dem lidt ekstra kærlighed – man bliver glad for det på den lange bane.

Vask dine fodboldstøvler efter brug

Det er en god idé at gøre det til en vane, at man mindst vasker sine støvler efter hver anden træning og efter hver kamp. At man skal vaske sine støvler betyder egentlig bare, at man skal sørge for, at få alt skidt og snavs væk fra overdelen og sålen. Man skal egentlig bare skylle dem grundigt og huske, at de ikke skal druknes i vand. Brug aldrig rengøringsmidler, vand og en god børste kan klare det meste og støvlen har ikke godt af rengøringsmidler.

Hvis man bruger en børste, er det en god idé at finde en der er blød, så den ikke ødelægger støvlens overdel. Her er et godt alternativ den såkaldte Tygerpaw, som er en specialdesignet børste i gummi der er lavet til at rense fodboldstøvler. Hvis du vil have fingrende i en Tygerpaw børste, så kan den købes hos Unisport.dk til 99 kr.

Husk at få fodboldstøvlerne op af tasken

Som så meget andet fodtøj, så kan fodboldstøvler nemt komme til at lugte meget grimt. Derfor er det vigtigt, at man husker at få sine fodboldstøvler op af tasken, så de kan sættes udenfor engang imellem. Når man har våde støvler f.eks. efter træning eller vask, så tør dem altid ved blot at stille dem udenfor. Ikke noget med, at tørre dem i et varmeskab eller på en radiator – naturlig luft er noget af det bedste for et par fodboldstøvler.

Ens fodboldstøvler skal faktisk helst sættes ud, hver gang de har været brugt. Den eneste undtagelse er hvis der er frostvejr. Så skal støvlerne helst ikke stå ude, da det ikke er godt for overdelen. Her kan man eventuelt sætte dem ind i garagen eller skuret, hvis man har mulighed for det. Hvis man har glemt, at stille støvlerne ud og de er begyndt, at lugte grimt så kan man bruge noget Biospray eller Rodalon til, at fjerne den grimme lugt.

Hvis du har en læderstøvle, så husk læderbalsam!

Hvis du har et par læderstøvler, så skal du med jævne mellemrum give dem noget læderbalsam eller læderfedt. Efter vask gnider man stille og roligt læderbalsammen ind i læderet. Dette kan f.eks. gøres med en karklud eller et stykke gammelt stof. Når man har gnedet læderbalsammen ind i læderet, så skal man egentlig bare lade det stå og trække i et døgns tid.

Læderbalsammen er med til, at holde læderoverdelen smidig og blød. Det beskytter samtidigt læderet, så støvlerne holder længere. Mange ejere af læderfodboldstøvler glemmer, at bruge læderbalsam. Hvis man har en læderstøvle er det faktisk ligeså vigtigt som, at vaske støvlerne. Så husk læderbalsammen, hvis du har en fodboldstøvle med en læderoverdel!

Du kan også læse mere om de tre store fodboldstøvle brands her:

Adidas fodboldstøvler – Adidas er en af verdens mest populære brands når det kommer til sporstøj, og Adidas fodboldstøvler er ikke noget undtagelse. Læs mere om Adidas fodboldstøvler her.

Nike fodboldstøvler – Lige som Adidas er Nike en kæmpe virksomhed, der har tag i sportstøj i hele verden. Du kan læse meget mere om Nike fodboldstøvler her, og der er en lang række af verdensstjerner, der til daglig spiller Nike fodboldstøvler.

Puma fodboldstøvler – Puma er også en gigant inden for sportsbeklædning, dog slet ikke på samme måde som Nike og Adidas. En af de steder hvor Puma er specielt skarp er på fodboldstøvler, og personligt har jeg selv et par Puma fodboldstøvler, da jeg syntest de har en markant bedre pasform.