Af Anders Lang Jensen

Selvom der sidste sommer blev spenderet voldsomme summer på nye spillere hos engelske Manchester United, er manager Jose Mourinho alligevel klar til at gøre det samme til sommer.

Flere spillere planlægges at skulle sendes langt væk fra Old Trafford for at finansiere intet mindre en fire nye deciderede stjernespillere til United. Der skal ske en revolution af spillertruppen, så mesterskabet ryger tilbage til den røde del af Manchester efter næste sæson.

Vanvid: Karim Benzema chokskifter til engelsk bundklub!

Der skal shoppes i de største klubber i verden. Sådan lyder planen i hvert fald angiveligt, for dét der skal foregå til sommerens transfervindue. Paris Saint-Germain, Real Madrid, Barcelona og Tottenham ligger inde med spillere, som Mourinho vil have i stalden til sommer.

Ifølge fodboldmediet Libero er, Paris Saint-Germains Marco Verratti, Real Madrids Toni Kroos, Barcelonas Samuel Umtiti og Tottenhams Toby Alderweireld, de fire navne som topper ønskelisten på Old Trafford i Manchester.

Spilleren alle vil have afviser andre topklubber: Han VIL til Liverpool

Den centrale akse af banen skal styrkes og udskiftes. De centrale midtbane skal ifølge Jose Mourinho bestå af to kontrollerende midtbanespillere og planen er, at den skal bestå af Marco Verratti og Toni Kroos.

Derudover vil den karismatiske manager også have et splinternyt midterforsvar, bestående af Samuel Umtiti og altså Toby Alderweireld. Verdensklasse er der mangel på hos The Red Devils, og dét er Mourinho klar til at tage konsekvensen af til sommer.

For at finansiere de fire handler, som bliver alt andet end billige, skal en lang række nuværende førsteholdsspillere forlade storklubben. Flere spillere som i denne sæson har spillet relativt fast for Mourinhos mandskab, kan få øksen til sommer og blive skippet af sted.

I denne sammenhæng nævner engelske medier navne som Chris Smalling, Ander Herrera, Juan Mata og Zlatan Ibrahimovic som de største af navnene.

Mesterskabsplaner: NU vil Liverpool hente disse stjerner!