Arsene Wenger ligner en færdig mand i Arsenal. Italienske medier skriver, at Arsenal allerede har fundet hans afløser. Der skulle være tale om Carlo Ancelotti, som ifølge flere italienske medier allerede har indgået en aftale med London-klubben.

af: Emil Plovgaard

Carlo Ancelotti ligner manden, der skal tage over efter Arsene Wenger. (Photo by A. Pretty/Getty Images for FC Bayern )

Wenger har stadig et år tilbage af sin kontrakt, når denne sæson er forbi, men den 68-årige franskmand bør måske overveje hans eftermæle, hvis det ikke lykkes Arsenal at hente sølvtøj hjem i denne sæson.

Adskillige managere har været sat i forbindelse med jobbet som træner på Emirates Stadium, heriblandt Thomas Tuchel, Eddie Howe og Sean Dyche. Men nu skriver det italienske medie, Corriere dello Sport, at Arsenal efter sigende har en aftale på plads med Ancelotti.

Læs også: 150.000.000: Atletico Madrid byder på tidligere Superliga-stjerne

Italieneren vil dermed stå i spidsen for Arsenal efter denne sæson. Den tidligere Chelsea-træner forventes at underskrive en fire-årig kontrakt med Gunners. Aftalen skulle være 8,7 millioner pund værd (omkring 75 millioner kroner), foruden diverse bonusser.

Mediet skriver endvidere, at det italienske fodboldforbund forsøger at overbevise Ancelotti om at vælge dem og blive Italiens nye landstræner.

Læs også: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne

Ancelotti er dog angiveligt opsat på at flytte tilbage til London allerede i næste måned.

Den italienske træner vandt Premier League og FA Cuppen under hans første sæson hos Chelsea, men blev senere fyret af Roman Abramovch, da han sluttede sin næste sæson i klubben uden et trofæ. Den 58-årige træner er i øjeblikket arbejdsløs, efter han blev fyret i Bayern München i september sidste år.

Læs også: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

Foruden Chelsea og Bayern München har Carlo Ancelotti også stået i spidsen for den italienske storklub, AC Milan.