MSN eller Messi, Suarez og Neymar som deres rigtige navne er, betegnes lige nu som verdens bedste angrebstrio, hvis man altså måler på antal scoringer. Angrebstrioen har nemlig slået Real Madrids tidligere rekord efter man slog Athletico Bilbao i den spanske pokalfinale lørdag aften. Med titlen har Barcelona vundet ‘The Double’ i Spanien og såfremt de tre angribere formår at bringe næste weekends kamp om Champions League-titlen, til Catalonien, kan der være tale om ‘The Treble’, som Barcelona sidst vandt i 2009 under Pep Guardiola.
Læs også: Bravos vilde sæson i Barcelona: Disse rekorder har målmanden slået
Vanvittig målrekord
Med alle tre mål sat ind af MSN i sejren på 3-1 over Athletico Bilbao slår Barcelona-trioen Real Madrids rekord med to mål. Rekorden lyder på 120 mål på en sæson af tre spillere fra samme klub i alle turneringer. Og den har MSN altså nu og de kan yderligere udbygge rekorden, hvis trioen scorer i weekendens Champions League-finale mod Juventus i Berlin. Den tidligere rekord tilhørte Madrid-trioen med Ronaldo, Benzema og Higuain fra sæsonen 2011/12. Den lød på 118 scoringer.
Vilde Messi står for halvdelen
Argentinske Lionel Messi står pt. noteret for knap halvdelen af målene, 58 helt præcist. Neymar bidrager dog også godt til regnskabet med 38 scoringer, mens Suarez, noget overraskende, kun halter lidt efter, da det er hans første sæson i klubben. 24 scoringer har den altædende sydamerikaner præsteret.
Endnu mere vilde Messi kan slå vild rekord på lørdag
Når Messi på lørdag løber på banen i Champions League-finalen, står han i sin 24. finale med Barcelona. Argentineren har scoret sammenlagt 20 mål alle finaler med Barcelona og det tal kan ændres, såfremt Messi scorer i lørdagens brag. Derudover kan Messi slå en ny rekord, for hvis han scorer, bliver han den første spiller i hele verden til at score i tre Champions League-finaler.
Læs også: Tysk midtbanestjerne bekræfter: Vi forhandler med FC Barcelona
Tidligere har både Ferenc Puskas og Alfredo Di Stefano scoret i hele syv finaler, det var dog før turneringen skiftede navn til netop Champions League.