Den nuværende Juventus-målmand Gianluigi Buffon har netop annonceret, at han lægger handskerne på hylden efter VM i 2018. Dermed slutter en succesfuld karriere med masser af titler og trofæer. 

Af David Paris

Den italienske landsholds- og Juventus-målmand Gianluigi Buffon har netop offentliggjort, at han vil trække sig tilbage og lade sig pensionere fra fodbolden, når Verdensmesterskaberne i Rusland i 2018 er færdigspillet. Det skriver goal.com.

Dermed slutter 37-årige Buffon også en gloværdig, succesfuld og imponerende karriere, der startede da målmanden som 17-årige i 1995 fik sin seniordebut for den italienske klub Parma. I sine indtil videre 20 år som professionel fodboldspiller har Buffon blandt andet vundet VM med Italien i 2006 og i alt seks Serie A-titler med ‘Den Gamle Dame’, som Juventus også bliver kaldt.

Kun ‘måske’

“Jeg vil forsøge at gøre det (gå på pension, red.) efter næste VM, da det kan være tid til at lukke døren for mig. Det vil næsten helt sikkert være i slutningen af 2018, altså efter VM, “ sagde Buffon , da han hentede Gianni Brera prisen for Sportsman of the Year (prisen for årets sportsmand i Italien).

Derudover kommenterede Buffon også på den for nyligt udelte Ballon d’Or-pris, der som bekendt gives til verdens bedste fodboldspiller. I år blev det så Lionel Messi, der løb med prisen. Buffon siger: “Jeg fortjener at være deroppe til Ballon d’Or (som en af de nominerede, red.), men jeg vidste, at det ville være umuligt at vinde.”

Læs også: Chelsea vil bytte Diego Costa med denne klasseangriber

Læs også: OFFICIELT: Chelsea-talent lejet ud til spansk klub