Gianluigi Donnarumma og Andreas Søndergaard – måske er førstnævnte kun et bekendtskab hos dig? Italieneren er en af verdens mest profilerede målmænd, mens danskeren i øjeblikket render rundt i den fynske Ådal, med håbet om en dag at blive fast mand for øens eneste Superliga-klub.

Gianluigi Donnarumma har holdt målet rent i syv kampe i årets Serie A sæson. Foto: Getty Images.

Hvis det da ikke lykkes AC Milan at hente det unge danske stjernefrø ned til støvlelandet. Søndergaard bliver af mediet calciomercato.it kaldt for ’den nye Donnarumma’.

Foruden øgenavnet kan mediet også berette om behørig interesse fra milaneseren, der har set sig varme på OBs U17-målmand, som i øvrigt også vogter buret for U17-landsholdet herhjemme.

LÆS OGSÅ: Qarabag slog FCK ud: Nu har deres træner sagt dette inden kampen mod Chelsea

BT kan afsløre, at klubben har været i dialog med OB for at få ham til Milano på en prøvetræning, men i samråd med OB, sine agenter og sine forældre har Andreas Søndergaard valgt at takke nej tak til tilbuddet.

— Det er jo stort og helt vanvittigt at blive sat i forbindelse med Milan og som afløser for Donnarumma, men jeg tager det egentlig rimelig stille og roligt nu, hvor der er kommet en vis afklaring på det.

— Milan kontaktede OB for at få mig til prøvetræning, men vi har i første omgang takke pænt nej, for hvis de virkelig ville have mig, ville de forsøge at købe mig.

— Jeg har det også sådan nu, at jeg hellere vil spille fast i en mindre klub end at sidde på bænken i Milan som reserve for Donnarumma, men de sagde, at han snart skulle skydes af sted, så det er bestemt ikke en mulighed, jeg vil lukke helt ned for.

LÆS OGSÅ: Ventetiden er ovre: MEGA-optakt til denne sæsons Champions League

— Lige nu fokuserer jeg dog på OB og gøre det så godt, jeg kan, her, fortæller Andreas Søndergaard i interviewet med BT.

— Jeg føler mig tryg i OB og tror på, at jeg kan komme til at spille Superliga-fodbold her. Det kan sagtens være, at jeg bliver her i resten af min kontraktperiode og også i længere tid.

LÆS OGSÅ: Den bedste spiller fra Premier League i FIFA 18 – så vild er han