David Silva er tvivlsom til Manchester Citys derby mod Manchester United på søndag. Det bekræfter City-træner, Pep Guardiola. David Silva har pådraget sig en skade, skriver Manchester City på sin Twitter-profil.
af: Emil Plovgaard
City-træneren afslørerede, at Silva følte sig utilpas efter hans kampafgørende mål i det 83. minut mod West Ham på Etihad i sidste weekend.
#PEP: @21LVA felt uncomfortable after his goal. He felt something. Hopefully he can play on Sunday. #fcsdvcity
— Manchester City (@ManCity) December 5, 2017
Silva er ikke rejst med City-truppen til Ukraine til den sidste Champions League-gruppekamp mod Shakhtar Donetsk på onsdag, og Guardiola er usikker på, hvorvidt han vil være tilgængelig til søndagens derby-kamp.
Lodtrækning: Ottendedelsfinalerne i Copa del Rey
– Silva havde problemer i sidste minut, fortalte Guardiola under tirsdagens pressemøde forud for kampen mod Shakhtar Donetsk, og fortsætter.
– Jeg ved ikke, om han kan nå at blive klar til på søndag.
Den spanske landsholdsspiller har spillet en afgørende rolle i Citys ubesejrede start på sæsonen. Helt præcist har han bidraget med otte mål-oplæg og to mål i 15 kampe.
Skandinavisk storklub dropper træningslejr: Det ville krænke klubbens værdier
City er, på grund af de fine præstationer fra Silva og co., i øjeblikket at finde på en førsteplads i Premier League. Der er hele otte point ned til rivalerne fra Manchester United, og holdet fra den blå del af Manchester har kun smidt to point indtil videre i denne sæson.
Dermed er der også tale om en regulær sekspoints-kamp, når de to mandskaber søndag støder sammen på Old Trafford.
Manchester Uniteds træner, José Mourinho, har en uhyggelig, imponerende statistik, når det gælder hjemmekampe på en søndag. En statistik, du kan læse meget mere om her.