Det er blevet tid til FCK’s første udekamp i forårssæsonen af Superligaen, og københavnerne er denne torsdag draget til Lind lidt vest for Herning, hvor MCH Arena ligger. Der spiller FC Midtjylland sine hjemmekampe.
Der er tale om et topopgør i Superligaen, når Hedens Drenge tager imod de københavnske løver. Midtjyderne er placeret på en aktuel bronzeplads, mens københavnerne indtager førerpositionen.
FC Midtjylland spillede i mandags uafgjort 1-1 hjemme mod AaB i et meget intenst opgør, mens FC København vandt 2-1 hjemme over Esbjerg fB.
Kampen skulle have været spillet før vinterpausen, men blev udsat på grund af de dårlige vejrforhold, og dommeren mente ikke, det var ansvarligt at afvikle kampen. I dag er der forhåbentligt lidt bedre vejr.
Læs også: CR: Her er favoritterne til at vinde PL
FC København kan komme hele ni point foran FC Midtjylland, hvis de får de tre point med sig fra heden i dag, så incitamentet for at vinde kampen er til stede hos begge mandskab, der henholdsvis går til kampen med det mål at nedbringe og øge pointforskellen.
Af de største transferafgange kan nævnes blandt andre Erik Sviatchenko og Daniel Amartey, der nu begge spiller i Storbritannien. Sviatchenko for Celtic og Amartey for Leicester.
Med det sagt, er der kun at ønske god kamp. En kamp som både kan ses på MCH Arena, men også på TV3+.
Læs også: Manchester United byder 600.000.000 kroner på Serie A-angriber