Af Anders Lang Jensen

En transfer, som er blevet diskuteret voldsomt længe, er Philippe Coutinhos mulige skifte til FC Barcelona. Klubben på Camp Nou forhandler stadig med Liverpool, og handlen forventes at gå igennem til januars transfervindue. 

I sommerens transfervindue lignede det ellers, at Liverpool måtte vinke farvel til deres brasilianske midtbanestjerne, som så ud til at kvitte Anfield for i stedet at skifte til sydligere himmelstrøg og til mægtige FC Barcelona. Men englænderne afviste gang på gang catalanernes store bud på Coutinho.

LÆS OGSÅ: Woodburn væk fra Anfield: DENNE traditionsklub venter

 

Nu er sagen dog en anden, og ifølge flere kilder er tyske Jürgen Klopp mere åben for at sælge den tekniske guldfugl til Barcelona end i sommer. Tidligere på ugen blev det officielt, at Liverpool henter hollandske Virgil van Dijk for angiveligt 700 millioner kroner. Dermed skal der også penge ind den anden vej.

Disse kan komme fra FC Barcelona. Alt imens alle i Barcelona skulle glæde sig til en tilgang af en kvalitetsspiller, er smagen ikke helt så positiv hos kantspilleren Gerard Deulofeu. Ifølge det spanske medie Don Balon har den tidligere Everton-profil fortalt Barcelona, at han forlader klubben, hvis Philippe Coutinho ender på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: EKSLUSIVT: SÅ meget tjener Kasper Schmeichel i Leicester

 

Med sommerens andet dyre Barca-indkøb Ousmane Dembele, der er på vej tilbage fra muskelskade, bliver spilletiden lige pludselig meget lang for offensivspilleren, der har en fortid på Barcelonas ungdomsakademi La Masia. Dembele kom til fra tyske Dortmund for et rekordstort beløb i sommers.

Den 25-årige spanier vil, hvis Liverpool brasilianske stjerne ankommer til den catalanske hovedstad, både have Coutinho og franske Ousmane Dembele foran sig i køen om spilletiden på de offensive pladser.

Ifølge flere kilder i både Italien og Spanien er de italienske storklubber som Napoli og AC Milan interesserede i den lynhurtige kreatør allerede i januars transfervindue, som åbner om blot 3 dage. Fremtiden kan altså være væk fra det catalanske for Deulofeu inden få dage.

LÆS OGSÅ: Afslører han det på twitter?: Harry Kane til Real Madrid