Af Anders Lang Jensen
I går aftes bekræftede Liverpool salget af Philippe Coutinho til Barcelona. Nu er Jürgen Klopp på jagt efter en erstatning, og det kan der endegyldigt være svar på allerede i dag.
Det store medie BeIN SPORTS beretter i går aftes, at Liverpool henter Leicester-stjernen, Riyad Mahrez. Det må absolut ses som en erstatning af det store tab at sælge Philippe Coutinho til FC Barcelona angiveligt for et beløb på 1,2 milliarder danske kroner.
LÆS OGSÅ:
Slår Arsenal og Tottenham: Liverpool henter midtbanestjerne
Pengene skal dog spenderes videre i Jürgen Klopps trup. Det får tyskeren lov til. I går meldte Press Association, at Liverpool ikke har nogen interesse i Riyad Mahrez, men hvis man skal tro beIN SPORTS France, skal Leicester-stjernen til Anfield.
Mediet melder således videre om flere detaljer i skiftet, som forventes afklaret så sent som denne dag i dag. I løbet af søndagen kommer der med stor sandsynlighed nyt på transferfronten fra Anfield.
LÆS OGSÅ:
Nike i bommert: Afslører Coutinhos skifte til Barcelona!
Han skal altså til lægetjek i dag og vil skrive under på en kontrakt, der binder ham til Merseyside-klubben frem til 2022. Prisen på den algeriske landsholdsstjerne lyder på €55 millioner, hvilket svarer til 410 millioner kroner.
Mahrez var med til at vinde det sensationelle engelske mesterskab med resten af Leicester-holdet i 2015-16-sæsonen. Her var den offensive stjerne omdrejningspunktet sammen med angriberen Jamie Vardy. Det er altså noget af et tab, Leicester ser ud til at få med Mahrez´ afsked.
Umiddelbart er det ikke offensive kræfter, der mangler på Liverpool-mandskabet, men ikke desto mindre ligner Leicester-stjernen en ny mand for the reds inden længe. Offentliggørelsen kan ske denne søndag. Vi opdaterer og følger selvfølgelig situationen nøje på Anfield i dag.
LÆS OGSÅ: