2005 – Lionel Messi (FC Barcelona)

Photo by Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

Photo by Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

Lionel Messi er fodboldspillets absolutte superstjerne, og der behøves som sådan ikke en egentlig introduktion for den argentinske superangriber. Siden debutten for Barcelona har Messi spædet til med diverse magiske oplevelser på fodboldbanen kombineret med en ufattelig evne til at score mål på samlebånd.

Med 4 Ballon d’Or-titler, 8 La Liga-titler og Champions League-trofæer er der ingen som helst tvivl om, at argentineren er en af de største stjerner vi har haft i fodboldverdenen.

Messi har slået næsten alle målrekorder i en alder af bare 29 år. Han er stadig frontfiguren i Barcelonas angreb til trods for heftig kompagni af Luis Suárez og Neymar. Messi er en Golden Boy.

2006 – Cesc Fabregas (Arsenal)

Cesc Fabregas skiftede i 2003 til Arsenal fra Barcelona som 16-årig. Fabregas var spået en stor fremtid lige siden han slog til på Arsenals førstehold og blev som 21-årig udnævnt som klubkaptajn.

Hans færdigheder som playmaker tiltrak andre klubbers interesse og i 2011 skiftede han til sin tidligere klub, F.C. Barcelona.

Grundet den store bredde på catalanernes midtbane lykkedes det ham dog ikke at få en garanteret plads i startopstillingen og i 2014 skiftede han til Chelsea.

Han spillede en stor rolle i klubbens mesterskabssæson i 2014-15 og er stadig en af klubbens nøglefigurer.

På den internationale scene var Fabregas en del af det spanske landshold, der vandt VM i 2010 og EM i 2008 og 2012.