Af Anders Lang Jensen

I efterhånden en del tid har mediet Footy Headlines levet af at lække billeder af nye trøjer for de største klubber i verden. Mediet har vokset sig stor og ses som en meget pålidelig kilde, når det gælder sandsynligheden for at den enkelte trøje bliver fremstillet. 

Nu er det så den catalanske gigant FC Barcelona, der har fået det, der ligner næste sæsons hjemmebanetrøje lækket på Footy Headlines. Holdet på Camp Nou kan se frem til en klassisk Barcelona-trøje med de gode striber og de traditionelle blårøde farver.

LÆS OGSÅ: 

Slår Arsenal og Tottenham: Liverpool henter midtbanestjerne

 

Designet ligner meget den samme, som holdet tørnede ud i tilbage i 2011-12-sæsonen under Pep Guardiola, der også var spanierens sidste sæson i spidsen for Barcelona. Den store forskel i forhold til de seneste års spillesæt for Barca er shortsene.

I stedet for at de enten er røde eller blå, er det nu mere i samme stil som de gamle traditionelle shorts fra Nike, hvilket holdet på Camp Nou har haft tidligere blandt andet med Rivaldo på holdkortet, som det ses.

LÆS OGSÅ: 

Nike i bommert: Afslører Coutinhos skifte til Barcelona!

 

I 1998 overtog Nike sponsoratet som tøjbrand for Barcelona fra Kappa. I de helt første år under Nike var det med de klassiske blårøde farver på trøjen og helt mørke navy-farvede shorts og sokker til. Det er nu den samme stil, Nike kigger tilbage på ifølge Footy Headlines.

Ser man på udebanesættet, kommer det ifølge Footy Headlines til at ligne den samme, som Barcelona havde i sæsonen 2005/06. Her hed træneren Frank Rijkaard, og klubben vandt både La Liga Champions League-trofæet i denne sæson. Farven bliver altså igen den eksplosive neon-farve.

Der tilhører ikke billede fra Footy Headlines vedrørende udebanetrøjen, men billedet fra 2005 med Lionel Messi giver, ifølge mediet, billedet af hvordan den kommende trøje vil se ud.

LÆS OGSÅ: 

Kæmpeskifte: Dansk landsholdsstjerne i Barcelonas søgelys