Vi ved du gør det. Alle ved du gør det, for du kan ikke lide være. Det kan vi heller ikke. Der er intet at være flov over. I undervisningtimen, i frikvarteret, på arbejdet og ved middagsbordet bliver der kigget og læst om de nyeste fodboldstøvler på markedet. Det er der en simpel grund til; kærlighed til fodbolden og alt hvad der hører med.

Tidligere på ugen bragte vi en artikel omkring de bedste støvler til under 1000 kroner, hvilket primært henvender sig til den fodboldglade fritidsspiller, der egentlig bare skal have et par nye fodboldstølver. Den kan du læse her. Denne artikel fokuserer derimod på elitespilleren, der skal have de aller bedste støvler for at kunne yde optimalt.

Så værsgo… Her har du de fem bedste fodboldstøvler på markedet.

Nike – Mercurial Superfly CR7 Savage Beauty

cr7

Forhandles: Primært på unisport.dk, men findes også på andre online hjemmesider

Pris: kr 2.549,- på unisport.dk. Samme prisleje, dog plus fragt, hvis de skal købes i udlandet.

Farver: Findes ikke umiddelbart i andre farver eller modeller

Nikes seneste skud på stammen er Superfly-skoen, der er inspireret og designet af Cristiano Ronaldo selv. Fremgår også af navnet. Det gør i sig selv skoen meget eksklusiv. Af den grund har Nike selvfølgelig brugt de bedste materialer, hvilket prisen også bærer præg af.

Spillere der benytter disse fodboldstøvler: Cristiano Ronaldo (Real Madrid)

cr

Hvis du er Nike fan, så kan du se flere Nike fodboldstøvler her: Nike fodboldstøvler

Adidas – X 15.1 Primeknit

prime

Forhandles: unisport.dk og fysiske sportsbutikker, blandt andet Sportmaster.

Pris: kr 1889,- på udsalg på unisport.dk. Omkring kr 2000,- i de fysiske butikker.

Farver: Lige nu findes denne støvle ikke i andre udgaver, men mon ikke Adidas inden længe har støvlen i flere farver.

X-skoen er en del af Adidas’ nye koncept. På grund har populariteten har firmaet opgraderet den ‘normale’ sko og resultatet er denne Primeknit-støvle. Alt ved skoen er lige gjort 10 procent bedre og det er virkelig et imponerende syn.

Spillere der benytter disse sko: Luis Suarez (FC Barcelona), Gareth Bale (Real Madrid), Angel di Maria (PSG)

x

Adidas fan? Vild med Adidas fodboldstøvler så tag og kig på den her guide: Adidas fodboldstøvler

 

Nike – Magista Obra Skind Tech Craft

magista

Forhandles: unisport.dk og alle andre fysiske og online sportsbutikker

Pris: På unisport.dk står den til kr 2.449,-

Farver: Fås også i grøn, sort og blå, men så er prisen lidt mindre og dermed falder kvaliteten af skoen også.

For cirka halvandet år siden revolutionerede Nike fodbolstøvleindustrien, da de lancerede skoen med en indbygget sok. Magista blev den kaldt og blev hurtig en succes. Siden da har Nikes teknikkere arbejdet for at forbedre skoen så meget som muligt og resultatet er blevet den nye Nike – Magista Obra Skind Tech Craft.

Spillere der benytter denne støvle: Paul Pogba (Juventus), Mario Götze (Bayern München), David Luiz (PSG)

sok

 

Umbro – Velocita Pro HG Tri Mess LIMITED EDITION

umbro

Forhandles: unisport.dk og de fleste andre engelske og amerikanske internethjemmesider.

Pris: kr 1449,- på unisport.dk

Farver: Fås ikke i andre farver og det kommer den heller ikke til fremover.

Umbros nye støvle er lidt en joker på denne liste, og det er klart den støvle med den ringeste materialekvalitet sammenliget med de andre på listen. Fodboldstøvlen er specielt designet til at løbe stærkt, rigtig stærkt og med en kampvægt på 165 gram, egner den sig særdeles godt til de fleste spillere på banen. Se blot på designet… Der er intet der holder dig tilbage, vel?

Umbro er et engelsk sportsmærke, der er specialiseret i fodboldtøj. De er ikke videre kendte i Danmark, men er ret store i resten af verden. De er blandt andet sponsorer for Everton og PSV Eindhoven.

um

 

Mizuno – Runbird LE

run

Forhandles: prodirectsoccer.com og andre internationale online hjemmesider.

Pris: kr 2500,- på prodirectsoccer.com

Farver: Da skoen er en relancering af en ældre version, fås den ikke i andre farver.

Mizuno har valgt at genudgive eller relancere den klassiske Runbird-støvle. Den havde sin storhedstid tilbage i slutningen af 1900-tallet, og har nu fået nyt liv. Runbirden er lavet af japanske designere og teknikkere og derfor er den uhyre præcis og perfekt konstrueret. Som fodboldstøvlefanatiker er der intet at sætte en finger på.

Mizuno er et stort japansk sportstøjmærke, der ud over fodboldtøj er en stor leverandør til golftøj. Mizuno sponsorerer primært klubber i Asien.

mizuno