På transfervinduets sidste dag lykkedes det FC Midtjylland at sende deres høje, norske angriber af sted for et monsterbeløb til Premier League-klubben, Crystal Palace. Der meldes om hele 135 millioner, som den danske klub kan få fingre i. Der er dog meldinger om, at midtjyderne i første omgang ”kun” får 75 millioner i grundbeløb, mens det resterende beløb skal hentes hjem via klausuler.

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Der er glæde i FC Midtjylland efter vinterens transfervindue. Især tre handler blev markante for deres syn på det netop overståede vindue. Filip Novak blev skibet af sted for 19 millioner til tyrkisk fodbold, Rasmus Nissen Kristensen blev solgt til Ajax for omkring 40 millioner og endelig Alexander Sørloth, der altså potentielt set kan være blevet solgt for 141 millioner kroner.

Læs også: Officielt: Her er straffen til dommeren, der sparkede en spiller og udviste ham

En rekordhandel for nordisk fodbold og i alt har FC Midtjylland tjent over 200 millioner kroner i januar.

Læs også: Salah viser stor klasse udenfor banen: Se hans smukke gestus her

Den danske avis, B.T., beretter om et grundbeløb på 75 millioner kroner. Beløbet kan dog stige i en markant grad, såfremt en række bonusser inkluderet i aftalen udbetales. Der er tale om både individuelle bonusser og holdbonusser.

Læs også: Leicester-stjerne: Blev så sur over IKKE at blive solgt, at han udeblev fra træning

B.T. skriver endvidere, at transfersummen potentielt set kan løbe op i 141 millioner kroner. Ifølge avisen er bonusserne realistiske, og dermed kan der altså vente midtjyderne en god portion penge i fremtiden.

Hvis Crystal Palace i denne sæson overlever i Premier League kan midtjyderne efter sigende alene se frem til ekstra 22 millioner kroner. Sørloths nye klub ligger i øjeblikket et godt stykke over nedrykningsstregen på en aktuel 13. plads.

Læs også: De geniale handler: Oversigten over de handler, du formentlig har overset