Først gjorde Sadio Mané det til 1-0, så gjorde Mohamed Salah det til 2-0, og endelig lukkede og slukkede Daniel Sturridge festen med målet til 3-0, da Liverpool overraskende vandt i træningskampen mod Bayern München.
af Emil Plovgaard
Den engelske landsholdsangriber sluttede festen af med et flabet lob.
Liverpool scorede to mål i første halvleg efter mål af Mané og Salah. Sidstnævnte scorede sit fjerde mål i denne pre-season. The Reds lavede dog yderligere et mål, da Sturridge på fornem vis lobbede bolden over målmanden.
Den engelske angriber formåede at være onside, da han modtog afleveringen på Bayerns banehalvdel. Han viste herefter stor klasse, da han satte to forsvarsspillere af. Da han kom ind i straffesparksfeltet afsluttede han stille og roligt det formidable raid med et dristigt lob.
LÆS OGSÅ: AC Milan og Diego Costa er nået til enighed – dog mangler én ting før skiftet kan ske
Men på typisk Sturridge-manér, sluttede det hele brat. Det lykkedes nemlig den engelske angriber at blive skadet undervejs. Fremragende afslutning og herefter en skade. Sturridge i en nøddeskal.
Herunder kan du se det formidable mål til 3-0 og den bitre skade, som Daniel Sturridge pådrog sig undervejs: