Af Anders Lang Jensen
De fleste klubber i den danske superliga er mødt ind fra juleferie og ser frem mod den kommende forårssæson. Der er gang i en topstrid i ligaen, hvor Brøndby og FC Midtjylland ser ud til at skulle kæmpe om titlen.
Spillerne hos Brøndby er mødt tilbage fra ferie med et renoveret omklædningsrum. Det viser officielle billeder fra klubbens hjemmeside. Farverne er markant anderledes end før, og klubbens logo og farver pryder i høj grad nu rummet mere.
LÆS OGSÅ:
Barca-fansene har talt: DENNE spiller vil vi have til klubben
Om det er et forsøg på at hente de sidste procenter til truppen for at sikre sig det første mesterskab i 13 år for klubben på vestegnen er uvist. Men at spillerne vil kunne lide det nye omklædningsrum er sikkert. Luksussen er sat op for de måske kommende danske mestre.
Hver enkelt spiller har fået en boks øverst med navnet på. Derudover er der en reol på hver side til spillerne for de blå-gule. Ordene ”Unity”, ”Trust” og ”Believe” pryder væggene i den ene side, og i modsatte ende er der en Brøndby-trøje malet på væggen.
LÆS OGSÅ:
Den dårligste FIFA 18-spiller: Han spiller i Manchester City!
Januars transfervindue er åbent, og det betyder også, at rygterne kører omkring Brøndbys profiler. Meget tyder dog på, at sportsdirektør Troels Bech formår at holde på truppen henover januars vindue for at kunne konkurrere fuldt ud om det danske mesterskab.
Til sommer forventes de store profiler som Frederik Rønnow, Kamil Wilczek og Teemu Pukki at blive solgt. Derudover må midtbanemanden Christian Nørgaard også være et varmt emne hos større klubber ude i den europæiske fodboldverden.
Tyske Eintracht Frankfurt nævnes som bejler til målmanden Frederik Rønnow, og den danske keeper ønsker angiveligt også at skifte til den tyske storklub. I dag meldes Kamil Wilczek interessant for den polske storklub Lech Poznan, der måske vil byde på angriberen.
LÆS OGSÅ: