Af Anders Lang Jensen
Trods en alder på 40 år er den rutinerede italienske keeper Gianluigi Buffon stadig en eftertragtet herre. Målmandslegenden i Juventus stopper hos den italienske storklub efter denne sæson, og interessen fra England er massiv.
Den altid elegante Gianluigi Buffon er i en situation, hvor han skal overveje sin fremtid nøje. To tilbud ligger angiveligt på hans bord. Et fra Liverpool og et fra Manchester City. De to engelske storklubber øjner en sensationel handel med en erfarne Gianluigi Buffon. Det melder avisen The Sun.
Liverpool er i sommerens transfervindue på markedet efter en ny målmand til at vogte buret på Anfield. Tyske Loris Karius skal have konkurrence på målmandsposten, og dagens rygter melder om interesse fra manager Jurgen Klopp i den karismatiske målmand.
Planen var ellers for Gianluigi Buffon, at han skulle stoppe karrieren helt, men efter en række interessante tilbud fra andre klubber, holder italieneren døren åben. I går annoncerede Buffon sit stop i Juventus og udtalte følgende.
Buddet accepteret: Gareth Bale skifter til Premier League-storklub!
”For 15 dage siden var planen, at jeg skulle stoppe med at spille. Nu har jeg dog modtaget tilbud, og særdeles interessante udfordringer både på og uden for banen. I de kommende tre dage vil jeg overveje fremtiden og komme ud med en endelig afklaring.”
“Jeg vil ikke spille i en lavere liga, for jeg er konkurrencepræget. Jeg vil forfølge, hvad der kalder til min sjæl og min natur. Som sagt har jeg modtaget meget interessante tilbud”, sagde den rutinerede Gianluigi Buffon.
Spørgsmålet er, om tilbuddene italieneren omtaler er disse to fra Liverpool og Manchester City. Et skifte til Premier League ville i hvert fald være en utrolig fed transfer til den altid dramatiske engelske liga.