Af Anders Lang Jensen
På målmandsposten ryger der med garanti nyt blod ind i truppen denne sommer hos Liverpool. Flere målmænd er nævnt, men de europæiske storklubber ønske næppe at sælge en keeperprofil til klubben på Anfield.
Et af de mange nævnte profiler er Atletico-stjernen Jan Oblak. Den slovenske keeper har udviklet sig voldsomt i den spanske hovedstad, og Liverpool har længe drømt om at hente Oblak til målet på Anfield. Men opgaven er nu gået fra svær til nærmest decideret umulig.
Buddet accepteret: Gareth Bale skifter til Premier League-storklub!
Den spanske storklub har nemlig forlænget kontrakten med deres højt profilerede målmand. Atletico Madrid har derudover smidt et markant højere frikøbsklausul på deres slovenske stjernekeeper. Prisen på Jan Oblak hedder nemlig nu hele 180 millioner euro.
Oblak har længe lignet et oplagt emne til en stor sommertransfer, eftersom altså Liverpool, men også konkurrenterne i det engelske Arsenal, har været meldt varm på Atletico-stjernen. Spanierne har dog nu skræmt interesserede klubber væk og forlænget med den dygtige målmand.
Oblak kom til Madrid-klubben i 2014 fra portugisiske Benfica. Siden da har sloveneren løftet arven fra belgiske Thibaut Courtois i buret hos Atletico Madrid. Nyheden om forlængelsen er altså dårligt nyt for Liverpool-fansene, der nok håber på en tilgang i sommerens transfervindue til målmandsposten.
Italienske Gianluigi Donnarumma fra AC Milan er på det seneste nævnt heftigt som et emne på Anfield også. Anfield-holdet kigger altså på andre alternativer end Oblak. Det samme gør nok Arsenal, hvor tyske Bernd Leno fra Leverkusen er nævnt som en mulighed for The Gunners.