af: Emil Plovgaard
Liverpools målfarlige angriber, Mohamed Salah, pådrog sig en skulderskade under Champions League-finalen i Kiev. Han kan dog stadig nå at blive klar til VM i Rusland, hvor han skal tørne ud for Egypten. Det fortæller landsholdets læge, Mohamed Abu al Ela.
Muligheden for at han kan blive klar i tide, blev offentliggjort på Twitter af det egyptiske fodboldforbund og det egyptiske landshold.
Læs også: Wijnaldum: Vi kan ikke ændre på det
Landsholdets læge, Mohamed Abu al Ela, har modtaget informationer fra Liverpools lægestab, som foretog en røntgenundersøgelse af Salahs skulder. Det skriver Efe.
Læs også: Enlig hooligan angriber fredelige Liverpool-fans: Efter ét slag er han slået ud
– Resultatet af røntgenundersøgelsen er, at spilleren har pådraget sig en ledbåndsskade i skulderen, fortæller den egyptiske læge lørdag aften. Han tilføjer også, at han er optimistisk omkring muligheden for at Salah kommer til at spille ved VM.
Læs også: 1.000.000.000: Liverpool har fundet frem til Coutinhos afløser
Skaden skete, da Salah – som har scoret 44 mål i alle turneringer for Liverpool i denne sæson – var i en duel om bolden med Real Madrids forsvarsspiller, Sergio Ramos, i det 25. minut af Champions League-finalen på NSC Olimpiyskiy Stadium i Kiev.
Læs også: Dansk landsholdsstjerne skifter klub efter VM: Disse klubber er lune på ham
Den egyptiske angriber var naturligvis i store smerter, efter hans venstre skulder havde landet forkert på det hårde underlag.
Læs også: Afsløring: Derfor blev Klopp og Buvac uvenner
Omkring fem minutter efter, forlod Salah banen i tårer, da han blev tvunget til at skulle forlade den største kamp i hans foreløbige karriere.
Læs også: Denne VM-trøje er vildt populær: Den kan blive din for 500 kroner