2013 – Paul Pogba (Juventus FC)
Paul Pogba blev – ligesom mange af de andre Golden Boy-vindere – spået en stor fremtid, og efter alt at dømme har franskmanden levet op til sit potentiale.
Efter han forlod United i 2012 slog Pogba sit navn fast i Juventus og blev snart en af stjernespillerne i klubben, hvilket skaffede ham Golden Boy i 2013.
Han blev stille og roligt en garanteret spiller i startopstillingen for både Frankrig og Juventus.
Hans status i Juventus betød, at Manchester United denne sommer måtte slippe hele 105 millioner euro for at få ham tilbage til Old Trafford.
Paul Pogba har med sine bare 23 år allerede nu levet op til sit navn som en Golden Boy.
2014 – Raheem Sterling (Liverpool)
Raheem Sterling blev af mange anset som Englands næste store angriber efter Wayne Rooney på grund af hans fremragende præstationer for Liverpool i en meget ung alder.
I 2015 blev Liverpool så tvunget til at sælge den energiske angriber til Manchester City, hvor han i sin første sæson ikke nød nogen stor succes.
Men Sterling har fundet sig selv igen under Pep Guardiola i denne sæson og har endnu engang fundet målnæsen frem.
Sammen med Kevin de Bruyne, David Silva og Sergio Agüero udgør Raheem Sterling en del af Manchester Citys kreative trup denne sæson. Den 21-årige får helt sikkert en begivenhedsrig karriere.
2015 – Anthony Martial (Manchester United)
Anthony Martial blev verdens dyreste teenager, da han skiftede til Manchester United for en sum af 57.6 millioner pund. I hans første måned i engelsk fodbold blev han kåret som Player of the Month.
Martial havde en godkendt debutsæson sidste år, hvor han scorede 17 mål i alle turneringer og var det eneste positive hos en forglemmelig sæson for Manchester United under Louis van Gaal.
Martial får en stor karriere, hvis han kan holde fast i de samme dyder, som han har vist indtil nu.