Mohamed Salah kan meget vel være en færdig mand på Anfield. Således kan han blive en af sommerens mest varme emner, hvad angår transfers.
Real Madrid bliver igen kædet sammen med Liverpools måljæger, Mohamed Salah, og nu er der endelig kommet et prisskilt på den egyptiske stjernespiller, som i den grad har taget Premier League med storm.
Liverpool benyttede sidste sommer lejligheden til at købe egyptiske Mohamed Salah for en sum på 34 millioner pund, svarende til 310 millioner kroner, i italienske Roma.
LÆS OGSÅ: Dommen er faldet: Så længe er Harry Kane ude
Det må siges at have været en særdeles god handel, som allerede nu kan vise sig at kaste et gedigent afkast af sig.
For efter at den lille egypter med de hurtige fødder har vist sig som en giftig herre foran målet, så er interessen vokset og vokset, mens præstationerne på banen blot er blevet stærkere.
LÆS OGSÅ: Timo Werner taler ud: Disse to klubber vil jeg gerne spille for i Premier League
Egypteren har særligt tiltrukket sig interesse fra den spanske kongeklub, Real Madrid.
I følge de to spanske aviser, Diario Gol og El Confidencial, bliver det dog en dyr fornøjelse, hvis de vil jagte interessen til bunds.
LÆS OGSÅ: Efter exit i Champions League: Én person får særdeles meget kritik
Liverpool forlanger nemlig 142 millioner pund for den målfarlige egypter. Det svarer til knap 1,2 milliarder kroner.
Endvidere kan de to spanske medier berette om, at Gareth Bale og Karim Benzema forventes solgt. Som erstatning nævnes Mohamed Salah, men også Eden Hazard og Robert Lewandowski står højt på ønskelisten.
LÆS OGSÅ: Batshuayi har været fremragende i denne sæson: Så meget skal Dortmund af med for ham
Siden skiftet til Liverpool i sommer har Salah været i en vanvittig form. Således er det i denne sæson blevet til 32 mål og 11 oplæg i 40 kampe for Liverpool FC.
I øjeblikket er The Reds placeret på en fjerdeplads i Premier League.