Job i det britiske: Thierry Henry klar som ny manager

Skrevet af : Anders Lang

Af Anders Lang Jensen

Arsenal-legenden Thierry Henry spillede i sin aktive karriere på et helt vanvittigt niveau, og målene fløj ind omkring alt, hvad den elegante franskmand rørte. For de pensionerede stjerner ligger der måske en fremtid på sidelinjen også for den tidligere Arsenal- og Barcelona-stjerne. 

Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images

Hvis Henry bare er en halv så god manager, som han var verdensklasse som spiller, lover det godt for hans fremtid. Franskmanden er nuværende assistenttræner på det talentfulde belgiske landshold. Dette er i jobbet under cheftræneren Roberto Martinez.

LÆS OGSÅ: Uniteds trøje næste år: Vanvittig farve!

Det lader dog til, at landsholdsfodbold trækker i den tidligere angriber, som ifølge den engelske avis The Mirror er på ønskelisten i det walisiske fodboldforbund. Wales´ tidligere træner Chris Coleman forlod for kort tid siden jobbet som landstræner for at skifte til Sunderland.

Photo by John Phillips/Getty Images for TechCrunch

Derfor jagter landsholdet en ny træner, som skal ride videre på de resultater, briterne leverede ved sidste sommers EM-slutrunde i Frankrig i 2016, da holdet nåede helt til semifinalerne. Henry er den helt store favorit til at blive tilbudt jobbet som træner for stjerner som Aaron Ramsey og Gareth Bale.

LÆS OGSÅ: Pengeregn: SÅ meget tjener de danske stjerner på VM-billetten

Den 40-årige franskmand har dog enkelte konkurrenter om jobbet, da de to walisere Ryan Giggs og Craig Bellamy også er inde i billedet omkring overtagelsen af trænersædet for landsholdet. Det er altså 3 relativt uerfarne trænernavne, forbundet kigger mod i jagten på ny inspiration.

Photo by Matthew Horwood/Getty Images

Henry tog sin træneruddannelse for omkring et år siden og bestod selvfølgelig. Hans taktiske indsigt og selve respekten omkring ham som spiller, vil uden tvivl være en glimrende træner at have. Som assistent på det belgiske landshold gør franskmanden det også fortrinligt.

LÆS OGSÅ: Cristianos sommerplaner: Ronaldo vil til DENNE kæmpeklub

Som aktiv spillede Henry sin første verdensklassefodbold hos London-klubben Arsenal, hvorefter turen gik til FC Barcelona. Her var franskmanden også bare en verdensklassespiller for den catalanske storklub på Camp Nou. Det ligger altså i kortene, at vi inden længe ser Henry stå og dirigerer på sidelinjen.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage