Fodbold er en sport, hvor der er massere af penge involveret. Der bliver fortsat ved med at strømme penge ind i sporten. Transferbeløb og spillernes lønninger følger denne udvikling og de bliver fortsat bare højere og højere. I dette indlæg for du en top 10 over de bedst betalte fodboldspillere i 2015. Vi kan lige så godt sige det på forhånd – de her fodboldspillere tjener ekstremt mange penge!
1. Cristiano Ronaldo
Cristiano Ronaldo er netop blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller. Det er dog ikke kun på listen over de bedste fodboldspillere at han ligger øverst. Han er også øverst på listen over de bedst betalte fodboldspillere. Cristiano Ronaldo er en helt fantastisk fodboldspiller og ikke mindst et fantastisk brand. Han tjener naturligvis en meget høj løn i Real Madrid, men mange af pengene kommer også fra forskellige sponsorater og kampagner, hvor han stå i spidsen. Ronaldo optræder i øjeblikket for mærker som, Nike, Samsung, Fly Emirates, Tag Heuer og Herbalife.
Cristiano Ronaldo tjener hver år:
320 millioner i årsløn + 157 millioner gennem forskellige sponsorater = 477 millioner kroner
Du kan se en hel artikel om Ronaldos løn her.
2. Lionel Messi
På anden pladsen finder vi FC Barcelona stjernen, Lionel Messi. Han er igennem tiden blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller hele fire gange. Han er en helt unik fodboldspiller og der bliver sat stor pris på hans evner. Lionel Messi er naturligvis også et kæmpestort brand, som mange internationale virksomheder vil have fat i. I øjeblikket optræder Messi for blandt andet for, Adidas, Samsung, Pepsi, Turkish Airlines og Herbalife.
Lionel Messi tjener hvert år:
275 millioner i årsløn + 150 millioner gennem forskellige sponsorater = 425 millioner kroner
Du kan se en hel artikel om Messis løn her
3. Zlatan Ibrahimvic
Zlatan Ibrahimovic er en fodboldspiller, som kan finde på hvad som helst på en fodboldbane. Han har lavet nogle af de vildeste mål, der nogensinde er set. Han spiller i øjeblikket for den franske storklub, PSG, hvor han naturligvis også bliver særdeles godt betalt. I modsætning til Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, så tjener Zlatan størstedelen af sine penge gennem sin løn. Han har dog også enkelte store sponsorater blandt andet hos Nike og Volvo.
Zlatan Ibrahimovic tjener hvert år:
196 millioner i årsløn + 26 millioner gennem forskellige sponsorater = 222 millioner kroner
Du kan se mere om Zlatan Ibrahimovic løn her.
4. Neymar
Neymar er en mand, som bliver spået en stor fremtid. Den brasillianske super stjerne er blot 23 år gammel og han kan meget vel være en af de fodboldspiller, der kommer til at vinde prisen som verdens bedste fodboldspiller mange gange i fremtiden. Han skiftede i 2013 fra Santos til FC Barcelona og det betød naturligvis også en betydelig lønstigning. Neymar tjener faktisk flere penge på sponsorater, end han gør gennem sin løn. Han optræder i øjeblikket for mærker som, Nike, Castrol, Panasonic, L’Oreal og Volkswagen.
Neymar tjener hvert år:
78 millioner i årsløn + 105 millioner gennem forskellige sponsorater = 183 millioner kroner
Du kan se en større artikel om Neymars løn her
5. Radamel Falcao
Radamel Falcao er en vaskeægte målscorer. Han har bombet mål ind i klubber som FC Porto, Atletico Madrid og AS Monaco. Han er i øjeblikket på kontrakt hos AS Monaco, men han er i denne sæson lejet ud til den engelske storklub, Manchester United. Det har knebet lidt med formen og målene i England, men Falcao tjener alligevel en god sum penge hvert år. Udover de penge han tjener igennem hans løn, så har han også flere stor sponsorater. Han optræder blandt andet for, Puma, Samsung og Gillette.
Radamel Falcao tjener hvert år:
150 millioner i årsløn + 20 millioner gennem forskellige sponsorater = 170 millioner kroner
6. Gareth Bale
Gareth Bale er en mand, som for alvor slog igennem i hans sidste to sæsoner i Tottenham. Hans stor succes i England betød, at han i 2013 kunne skifte til den spanske storklub, hvor han nu spiller i den legendariske Real Madrid trøje. Skiftet til Madrid betød naturligvis også, at Bale fik en noget højere løn end han gjorde i England. Real Madrid betaler Bale rigtig godt for hans evner på fodboldbanen, men han tjener også mange penge igennem sponsorater. Han optræder blandt andet for, Adidas, EA Sports og Lucozade.
Gareth Bale tjener hvert år:
98 millioner i årsløn + 59 millioner gennem forskellige sponsorater = 157 millioner kroner
7. Wayne Rooney
Wayne Rooney er med afstand den bedst betalte engelske fodboldspiller. Han er med sine 29 år allerede en legende hos Manchester United og på det engelske landshold. Rooney skiftede i 2004 fra Everton til Manchester United og ligesiden er hans løn bare steget og steget. Han tjener naturligvis en god årsløn, men ved siden af tjener han også en del igennem sponsorater. Han optræder blandt andet for, Nike, Samsung og Harper Collins.
Wayne Rooney tjener hvert år:
118 millioner i årsløn + 26 millioner gennem forskellige sponsorater = 144 millioner kroner
8. Sergio Agüero
Sergio Agüero er en af de største profiler i Premier League. Han har i årevis bombet mål ind i både Spanien og England. Han skiftede fodboldtrøjen ud i 2011 til en Manchester City trøje, som er kendt for at betale deres spillere rigtig godt. Agüero er den bedst betalte fodboldspiller hos Manchester City og hans mål er i den grad også særdeles vigtige for klubben. Han tjener dog ikke kun penge igennem hans årsløn. Han har blandt andet sponsorater med Puma, Pepsi og Gillette, som også indbringer ham en betydelig sum penge hvert år.
Sergio Agüero tjener hvert år:
111 millioner i årsløn + 26 millioner gennem forskellige sponsorater = 137 millioner kroner
9. Yaya Toure
På niende pladsen finder vi endnu en Manchester City spiller. Yaya Toure er den bedst betalte afrikanske fodboldspiller i verden og det med god grund. Han er en helt unik fodboldspiller, som er kæmpe stor og har en fantastisk fysik og et drev med bolden som sjældent er set hos en spiller af hans størrelse. Udover hans drev med bolden, så har han også et rigtig godt spark fra distancen. Yaya Toure tjener en solid årsløn hos Manchester City samtidigt med, at hans aftale med Puma også indbringer ham en del hvert år.
Yaya Toure tjener hvert år:
117 millioner i årsløn + 19 millioner kroner gennem forskellige sponsorater = 136 millioner kroner
10. Fernando Torres
Den sidste mand på mand på listen er en noget ombejlet herre. Fernando Torres har været igennem et hav af op- og nedture igennem hans karriere. Han havde stor succes i både Atletico Madrid og Liverpool, hvor han bombede mål ind. Herefter skiftede han til Chelsea trøjen for hele 500 millioner kroner. Siden da er det dog gået ned af bakke og han er nu vendt tilbage til Atletico Madrid, hvor han skal forsøge at få gang i karrieren igen. På trods af den dårlige form, så tjener Torres dog stadigvæk en meget høj løn og samtidigt en del igennem forskellige sponsorater, hvor han blandt andet optræder for, Adidas og Pepsi.
Fernando Torres tjener hvert år:
111 millioner i årsløn + 19 millioner gennem forskellige sponsorater = 130 millioner kroner
Nedenfor er der en masse fedt fodboldudstyr og merchandice fra vores sponsorer. Støt vores sponsorer – de støtter os!
[shopello_products]